lørdag den 1. marts 2008

Slut - pyh ha

Jeg nåede også lidt podcasting fra DR i torsdags, og så vidt jeg kan se, mangler jeg nu kun de afsluttende kommentarer.
Jeg er til hver en tid klar til at kaste mig ud i et lignende projekt. Det har tvunget mig til at prøve nogle ting, som jeg ikke ellers ville have stiftet bekendtskab med, og selv om det bestemt ikke er alle tingene, som jeg vil bruge fremover, synes jeg, det er godt lige at have snuset til det. Man skal ikke forvente at se mig suse rundt i Second Life som Gerda Frog, men jeg vil da nok kunne findes på Flickr f.eks. Og selvfølgelig er jeg meget glad for min afspiller, som jeg også skal se at få lidt mere gang i.
Som man kan se har jeg i en meget lang periode haft problemer med at finde tid til 23 ting. Selv om jeg tit planlagde, at lave 23 ting på bestemte dage, skete der så meget uforudset i dagens løb, at jeg alligevel ikke nåede det. Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre at lægge det i nogle fastere rammer i de enkelte afdelinger, sådan at alle interesserede kan afsætte den nødvendige tid.
Det er selvfølgelig gået lidt stærket her i min afsluttende slutspurt, så jeg vil da vende tilbage til nogle af tingene for at lære dem lidt bedre at kende.
Min blog er blevet ret så kedelig, igen p.g.a. tidsnød, men jeg kunne godt tænke mig at arbejde videre med den.
Følger interesseret med i både Birgits og Pias blog om materialevalget i VO og BØ.
En stor tak til vores eksperter, der har stået for at få gennemført hele dette projekt.

torsdag den 28. februar 2008

YouTube, Google Docs, iGoogle

Jeg har været på YouTube og har ratet instruktionsfilm om strikning, lavet min egen forside på iGoogle og leget lidt med Google Docs. Jeg har ikke lige nu et dokument, hvor jeg kunne have brug for det, men det vil da helt sikkert være en genial måde at samarbejde på fremover.

BNG

BNG har jeg tidligere undersøgt, men har lige genopfrisket, hvordan man kan gå ind for at tilføje links og tags

del.icio.us

Efter at jeg måtte ind til Rikke for at råbe på hjælp, lykkedes det mig at få også dette værktøj til at virke. De havde ændret noget ved knapperne siden vejledningen blev skrevet, og jeg sad febrilsk og ledte efter et ikon, der ikke længere findes. Jeg glemte at tænke, men det hjalp Rikke mig med. Tak! Jeg fik prøvet lidt, men havde jo ikke så meget tid til at lege på nuværende tidspunkt. Jeg kan godt se det smarte i del.icio.us, men ved ikke rigtigt, om jeg selv kommer til at bruge det.

onsdag den 27. februar 2008

Technorati

Technorati Profile

Endnu flere konti

Har nu været inde at lege lidt i den danske wikipedia, har oprettet en konto hos wikipedia og hos pbwiki

Second life

Af en eller anden grund vil Second Life ikke lukke mig ind. Jeg har ellers været igennem hele oprettelseseproceduren. Jeg prøver igen senere.