fredag den 26. september 2008

Google Maps Pedometer

Fik lavet en fin løberute rundt i mit nabolag. Det er en god ting, som jeg kan forestille mig at bruge fremover, også til at finde nogle gode cykelruter

torsdag den 25. september 2008

Google Maps

Google Maps har jeg leget lidt med tidligere. Smart redskab og også sjovt at se steder, man kender på den måde. Dog har jeg en alvorlig indvending, idet den placerer mit hus et forkert sted. :)

fredag den 19. september 2008

Facebook

Jeg havde allerede en profil på Facebook fra sidste omgang 23 ting. Den har været passiv i lang tid, men er nu aktiveret igen, og jeg har fået nye venner. Jeg er som andre skeptisk over for Facebook, og ved ikke rigtigt, hvad jeg skal bruge det til, men leger lidt med det i øjeblikket.

torsdag den 11. september 2008

Så var det alligevel ikke helt slut

Projekt 23 ting light er noget mere overskueligt end vores store projekt 23 ting. Måske ikke kun p.g.a. de færre ting, men også fordi man har lært noget og er blevet lidt bedre :) - og så har jeg lovet mig selv, at jeg ikke skal komme så langt bagud, som jeg endte med at komme sidst. Måske er jeg lige lovlig optimistisk, fordi første uges opgave er Google-Docs, som jeg efterhånden har arbejdet i i et stykke tid. Malene har delt et dokument med mig, hvor vi prøver at opregne nogle fordele og ulemper ved Google-Docs. Til hverdag bruger jeg Google-Docs, når jeg sammen med Birgit udarbejder den næste udgave af Romannøglen. Det er en kæmpe fordel, at vi kan arbejde i det samme dokument, dog kan man godt blive lidt forvirret, hvis vi begge arbejder på dokumentet på samme tid.
Jeg har givet mig tid til at kigge lidt mere rundt på de forskellige faner m.v.