lørdag den 1. marts 2008

Slut - pyh ha

Jeg nåede også lidt podcasting fra DR i torsdags, og så vidt jeg kan se, mangler jeg nu kun de afsluttende kommentarer.
Jeg er til hver en tid klar til at kaste mig ud i et lignende projekt. Det har tvunget mig til at prøve nogle ting, som jeg ikke ellers ville have stiftet bekendtskab med, og selv om det bestemt ikke er alle tingene, som jeg vil bruge fremover, synes jeg, det er godt lige at have snuset til det. Man skal ikke forvente at se mig suse rundt i Second Life som Gerda Frog, men jeg vil da nok kunne findes på Flickr f.eks. Og selvfølgelig er jeg meget glad for min afspiller, som jeg også skal se at få lidt mere gang i.
Som man kan se har jeg i en meget lang periode haft problemer med at finde tid til 23 ting. Selv om jeg tit planlagde, at lave 23 ting på bestemte dage, skete der så meget uforudset i dagens løb, at jeg alligevel ikke nåede det. Jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre at lægge det i nogle fastere rammer i de enkelte afdelinger, sådan at alle interesserede kan afsætte den nødvendige tid.
Det er selvfølgelig gået lidt stærket her i min afsluttende slutspurt, så jeg vil da vende tilbage til nogle af tingene for at lære dem lidt bedre at kende.
Min blog er blevet ret så kedelig, igen p.g.a. tidsnød, men jeg kunne godt tænke mig at arbejde videre med den.
Følger interesseret med i både Birgits og Pias blog om materialevalget i VO og BØ.
En stor tak til vores eksperter, der har stået for at få gennemført hele dette projekt.

Ingen kommentarer: